20. november er sidste chance for indbetaling af 2. rate af aconto selskabsskat
Aconto selskabsskatten betales to gange om året og med 2 lige store rater henholdsvis den 20. marts og den 20. november. Dermed skal du betale 2. rate af aconto selskabsskatten via selskabets skattekonto på SKAT.dk senest 20. november.
Hvis du har en forventning om, at aconto selskabsskatten ikke er tilstrækkelig i forhold til den forventede skattepligtige indkomst for 2018, kan du vælge at lave en frivillig indbetaling af aconto selskabsskat. Hvis det er tilfældet, skal du indbetale senest den 20. november 2018.
Fordelen ved at lave en frivillig indbetaling er, at du kan spare rentetillæg på restskatten.
Nedsat rate
Hvis den ordinære aconto skat ikke overstiger forventningerne til den samlede slutskat for 2018 kan du anmode SKAT om at få nedsat 2. rate. Det gør du via TastSelv Erhverv, og det skal også ske senest den 20. november.
Frivillig indbetaling af aconto selskabsskat 3. rate
Selskabet har en mulighed for at indbetale en 3. aconto rate senest den 1. februar 2019. Fordelen ved at lave en frivillig 3. rate er, at selskabet har en bedre mulighed for at ha’ et overblik over hvad den skattepligtige indkomst bliver på dette tidspunkt. Men husk at den ekstra indbetaling først skal registreres på Skat.dk før indbetaling foretages ellers returnerer Skat beløbet.
Hvornår kan det betale sig at lave en frivillig indbetaling af selskabsskatten?
Det afhænger helt af selskabets renteforhold og likviditet, om det kan betale sig at lave en frivillig indbetaling af selskabsskatten. Derfor anbefaler vi, at du kontakter din rådgiver i VKST Revision, hvis du vil vide, hvad der bedst kan betale sig i forhold til dit selskab.